Giv din profil en gang høvl
I det traditionelle træhåndværk er høvlebænken tømrerens og snedkerens vigtigste redskab. Her blev detaljerne i træhåndværket finpudset, så det endelige resultat kom til at sidde lige i skabet. Ved den store høvlebænk kan du prøve kræfter med høvl og profiler under kyndig vejledning fra Håndværksmuseets frivillige, der alle er erfarne faglærte håndværkere.