Murer

Som murer skal du have sans for kvalitet, byggetradition og evnen til at tænke i nye løsninger. Selv om det er et traditionelt håndværk, er murerfaget også moderne, og du arbejder også med IT for at tegne og måle på konstruktioner digitalt. Du kan få arbejde over hele verden som dygtig murer, blive selvstændig eller læse videre til bl.a. bygningskonstruktør. Som EUX-elev kan du også læse direkte videre til ingeniør eller arkitekt.

Hvad oplever man som tilskuer ved murernes stand til DM i Skills? Man oplever deltagere, som er dedikerede til deres fag, og som yder det allerbedste, de har lært. De unge talenter arbejder koncentreret ned i den mindste detalje og inden for mindre end en millimeter. På hver deres måde repræsenterer de murerfaget på allerbedste måde.

Hvad er det for en opgave, murerne skal løse? Deltagerne skal udføre en konkret mureropgave. Opgaven består som regel af to moduler, hvor der er indlagt dekorationer. For eksempel – som i 2024 – et modul, der viser Roskilde domkirke, og et modul, hvor tallet 24 og Orange Scene indgår som dekoration indmuret i opgaven. Der indgår også ofte flere farvevarianter af mursten.

Hvad gives der point for? Der gives point for helhedsindtryk af opgaven. Tegning og beskrivelse af opgaven angiver mål, som skal overholdes. Holdes målene, gives der maksimumpoint. Der fratrækkes point for hver millimeter, der er afvigelser. Derudover gives der point for, hvor plant og i vatter, murerarbejdet er udført. Også her fratrækkes point for hver millimeter, der afviges.

Hvad skal man kigge efter for at se den bedste opgave? Som tilskuer skal man kigge efter, om deltagerne arbejder koncentreret. Opgaven skal være ren, og der skal være rent omkring opgaven. Tilskueren skal kunne se, at opgaven tager form som vist på tegninger og beskrivelse, man også kan finde på standen.

Sponsorer

Stand

T5-728, T5-756

overskrift

Fagtype

overskrift

Prøv mærk føl

Vil du prøve kræfter med faget? Så er fagets Prøv mærk føl-aktivitet noget for dig

Fagets aktiviteter

Avanceret søgning
Typer:
Typer: