Landmand
Hvad laver du?
Som landmand arbejder du med naturen, enten med husdyr eller med jorden. Fælles er, at du fremstiller fødevarer til hele verden. Fødevarer hvor kvaliteten skal være i top uanset om der er tale om økologiske eller konventionelle produkter. Det moderne landbrug er en arbejdsplads med stor kontakt til andre medarbejdere på gården, leverandører og håndværkere, her er både menneskelige og faglige kompetencer en del af hverdagen med stor variation af opgaver. Der er opgaver både inde og ude, så naturen er en vigtig medspiller i din hverdag ligesom økologi og bæredygtighed er centralt i hverdagen.
Videreuddannelse
Landbrugsuddannelsen har en direkte overbygning som Produktionsleder og Agrarøkonom, men også mulighed for en Jordbrugsteknologuddannelse.
Landbrugsuddannelsen tager 3 år og 5 til 11 mdr.