Alubygger
Som alubygger arbejder du i virksomheder, som laver glasfacader med aluminiumsprofiler. Du er altså en højt specialiseret håndværker, der kan producere alt fra et enkelt vindue til at bygge store bygninger i glas og aluminium. Du kan også blive selvstændig eller læse videre til f.eks. bygningskonstruktør eller diplomingeniør.
Hvad oplever man som tilskuer ved alubyggernes stand til DM i Skills? Engagerede og dygtige alubygger-elever, der er i fuld gang med at løse deres konkurrence-opgaver.
Hvad er det for en opgave, deltagerne skal løse? Alubyggernes DM-opgave består ofte at to dele. Fremstilling af aluminiumsrammer med glas til en række profiler, der sammensat kan blive til en lille bygning som et orangeri eller et drivhus. Og så en fremstillings- og montageopgave, der foregår ved selve DM. Fremstillingsopgaven kan være samling af en dør og et vindue. Og montageopgaven kan være isætning af glas i en facade og gavl – og derudover montering af dør, vindue og dæklister.
Hvad gives der point for? Der gives point for både helhedsindtrykket og de enkelte dele af opgaven – som ensartethed og placering af klemlister, planhed i samlinger og dør og vinduers funktion (at det er monteret korrekt).
Hvad skal man kigge efter for at se den bedste opgave? Det kan være svært som ikke-fagperson at vurdere detaljerne. Men se på helhedsindtrykket, samlingerne og hvor lige og funktionelt, opgaven fremstår. Derudover kan man også se på elevens orden og oprydning.
Alubygger et et speciale på glarmesteruddannelsen
Sponsorer
Fagområde
Prøv mærk føl
Vil du prøve kræfter med faget? Så er fagets Prøv mærk føl-aktivitet noget for dig